Kvindebevægelsen
Vidste du...
Bluestockings/ blåstrømper var en af de mange betegnelser for den gamle kvindebevægelse. At skifte fra blåt til rødt var for markere den politiske venstredrejning.
Kvindetegnet med den knyttede næve er et af de mest kendte symboler for den nye kvindebevægelse
"Det private er politisk”
lød et af rødstrømpernes vigtigste slagord.
Hvorfor startede rødstrømpebevægelsen
I den vestlige verden var slutningen af 1960’erne præget af et venstreorienteret ungdomsoprør, der tog afstand fra og gjorde oprør mod kapitalisme, krig, undertrykkelse af køn, race, etnicitet. En del af oprøret var udviklingen af en radikal feministisk bevægelse, som startede i USA i 1969 med dannelse af bevægelsen New York Redstockings.
Hvornår kom rødstrømperne til Danmark
En gruppe danske feminister afholdte en aktion, der kom til at starte optakten til den danske rødstrømpebevægelse. På det tidspunkt var der ikke tale om en kvindebevægelse med en plan for fremtiden, men bare om en gruppe kvindelige studerende, bl.a. Ninon Schloss, Karen Syberg og Vibeke Vasbo, der havde fundet sammen i fællesskab og demonstrerede utilfredshed med kvinders vilkår og rettigheder. Deres inspirationen kom fra den amerikanske bevægelse New York Redstockings, deres første manifest fra 1969 blev internationalt vigtig (trendsættende).
Hvordan arbejdede rødstrømperne
Bevægelsen havde ikke en fast struktur, men bestod af basisgrupper mellem 4 og 8 medlemmer, som mødets lokale steder. Hvor de diskuterede kvinderoller, køn og retten over egen krop og delte deres erfaringer fra det private med andre kvinder. Det var alle former for samfundsundertrykkelse af kvinder, der var på dagsordenen, men især den kvindelige seksualitets tabuer blev undersøgt og udfordret. Emner som onani, sex og orgasme blev debatteret og drøftet lige så ofte, engageret og selvfølgeligt som uddannelse og arbejde.
Desuden blev der arrangeret ø-lejre som Femølejren, kampagner, festivaller og demonstrationer blandt andet for ligeløn og fri abort.
Hvilken krav havde rødstrømperne?
Rødstrømpernes liste over de vigtigste krav til mandssamfundet i 1980:
· 30 timers arbejdsuge for alle fordelt på fem dage.
· Gode og billige daginstitutionspladser til alle.
· Et halvt års barselsorlov til kvinder og barselsorlov til mænd.
· Kønskvotering, så at der kom 50 % kvinder i alle besluttende organer.
· Reel ligeløn.
Mere overordnet fremhævede rødstrømperne ifølge “Rødstrømperne 2” (se kilder) krav som:
· Autonomi (hverken stat eller mænd skal bestemme over kvinden og hendes krop).
· Ophævelse af både kapitalismen og patriarkatet (mandsdominansen), som anses for at være koblede sammen. Rødstrømperne mente, at en ændring af kvindens stilling hverken kan eller må ses isoleret fra en ændring i det kapitalistiske samfund.
· Rødstrømperne krævede en udbyggelse af velfærdsstaten.
Hvad var rødstrømpernes kvindeideal?
De mange ændringer af rollefordelingen, som rødstrømperne kæmpede for, betød, at de traditionelle kønsroller måtte forandres. En ideal kvinde måtte derfor være sådan her.
· En fri kvinde, der er subjekt i sit eget liv.
· En aktiv kvinde, der deltager i samfundslivet.
· En selvstændig kvinde, der er økonomisk og psykologisk uafhængig af mænd.
· En kvinde, der kender sine egne seksuelle behov og er fri til at engagere sig seksuelt og følelsesmæssigt i mænd og kvinder, når hun har lyst.
· En kvinde, som ikke forhindres i sit arbejde af børn, og som ikke forhindres i at have børn på grund af sit arbejdsliv.
Hvordan påvirkede rødstrømperne samfundet?
De brændte igennem i medierne og fik kvindepolitiske budskaber frem. De påvirkede samfundet, ved at gøre oprør med de traditionelle kønsroller, der kom færre vielser, færre fødsler og flere skilsmisser
Rødstrømperne havde ingen direkte politisk indflydelse på udviklingen af velfærdspolitikken, men de satte kvindevelfærd og ligestilling på den offentlige dagsorden og var medvirkende til, at ‘kvinder’ og manglende ligestilling for første gang blev defineret som et generelt problem, det offentlige måtte tage sig af.
Hvilken politik fulgte op?
Den politiske venstrefløj blev især inspireret af rødstrømperne.
· I 1973 vedtog Folketinget loven om fri abort efter en lang sej kamp op ad bakke, blandt andet inspireret og indædt kæmpet af rødstrømperne.
· Ligestillingsrådet blev oprettet i 1975 under den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, blandt andet med henvisning til FN, som havde udråbt året til internationalt kvinde år.
· I 1976 vedtog Folketinget loven om ligeløn for at bringe danske regler overens med EF’s regler.
· 1978 vedtog Folketinget loven om ligebehandling, der skal sikre ligebehandling ved ansættelser, forfremmelser og afskedigelser. Senere er barselsorloven blevet skrevet ind i ligebehandlingsloven.
· I 1982 Oprettelse af Center for kvinde- og kønsforskning (I dag Center for Kønsforskning) ved Københavns Universitet.
Den 8 april 1970.
Aktionen foregik hvor unge kvinder havde det helt store øjenvipper, parykker, hofteholdere og kæmpebryster i form af balloner udenpå tøjet demonstrerede op gennem strøget mod rådhuspladsen i København. Da kvinderne nåede rådhuspladsen smed de den “perverterede kvindelighed” kæmpebrysterne, sminken, hofteholderne i en affaldspose, hvor de efter gik tilbage gennem strøget som nye, rensede og uafhængige kvinder. Demonstrationen sluttede med at de gik en tur ud på Tuborg til debat og samtale om arbejdsvilkår og ligeløn.
Taget fra youtube.
Laver af DR nyheder.