• Hvorfor er Kvindebevægelsen mon en del af demokratikanon?

De ønskede at ændre på nogle grundlæggende strukturer i samfundet, som de opfattede som kvindeundertrykkende. De fleste rødstrømper i Danmark tilhørte venstrefløjen, og mange kom fra den veluddannede del af befolkningen.

De mente noget måtte være grundlæggende forkert ved samfundets opbygning. De ville have at samfundet skulle ændres. De fik ændret i samfundet, de fik bl.a. Indført kvinde stemmeret, så de derved havde en indflydelse på demokratiet. Derfor er kvindebevægelsen en del af demokratikanon. 

 

• Hvilken indflydelse har kvinderne haft rundt omkring i verden?

At der er kommet fri abort, frihed og lighed over det meste af verden.

 

• Hvis Dansk kvindesamfund ikke var hændt, hvad havde vi så ikke haft i dag?

Stemmeret, fri abort, frihed, lighed

 

• Hvilken forskel, har rødstrømperne gjort?

Rødstrømperne var med til at sætte mere fokus på kvinders forhold, de var med til at sikre love og politiske tiltag, der førte til mere lighed mellem kønnene. Eksempler på det er fri abort (1973), ligelønsloven (1976) og forbedringer i barselsloven (1980)

Rødstrømperne efterlod sig en række blivende institutioner, hvor mange i dag er (delvist) offentligt finansieret. Det gælder fx. KVINFO, Kvindemuseet i Aarhus, krisecentre for voldsramte kvinder og Kvindehuset i København. 

 

• Er ligestilling et enkelt eller få menneskers fortjeneste, og i så fald hvilke?

Det er alle de kvinder som har vært med i kvindebevægelser, der har vært med til at gøre at kvinder har de rettidigheder, som vi har i dag.

 

• Er kvindestemmeret et resultat af en kollektiv (en stor gruppe mennesker)?

Ja, det kommer fra alle de oprør og kvindebevægelser der har vært.

 

• Hvad mente modstanderne om mandsdominans? Hvilke holdninger havde de?

De synes mand ikke var nok sammen med børnene, børnene så dem næsten som en fremmede. De synes mændene undertrykkende kvinder i det private, mændene satte ikke pris på kvindens arbejde i hjemmet.

 

• Hvad mente tilhængerne af mandsdominans? Hvilke holdninger havde de?

Da kvinderne deltager i demokratiet, var der blevet laver en vejledning. De klare det flot selvom mændene ser ned til dem.

Henning Philipsen, tidl. folketingsmedlem for SF, udtalte "en kælling som gruppeformand! Det var aldrig gået i min tid" da Ebba Strange i 1977 blev SF's gruppeformand.

De politiske modstander brugte Det Nye Testamente og Paulus som modargumentation.

 

• Hvordan har kvinder ændret vores tankegang i forhold til demokrati?

Folk synes det er okay at kvinderne har ret til at få deres meningen ud i samfundet.

 

• Hvordan har rødstrømperne ændret det danske samfund? Nævn konkrete eksempler på dens betydning for samfundet i dag.

Fri abort, frihed, mere lighed på arbejdspladserne fx der kom flere kvinder med i folketinget.

 

• Hvad var efter jeres vurdering det mest kritiske punkt i kvinde kamp– altså det der var sværest eller kunne have gået galt?

Rødstrømperne var lige glade med reglerne, de ville bare ud med deres budskab. Nogle gange til deres aktioner, gik de lidt for meget over reglerne.

 

• Hvilke overvejelser i forhold til nutidens demokrati, kan synspunkter og erfaringer fra kvindebevægelsen give anledning til?

De brændte igennem i medierne og fik kvindepolitiske budskaber frem. De påvirkede samfundet, ved at gøre oprør med de traditionelle kønsroller, der kom færre vielser, færre fødsler og flere skilsmisser

Rødstrømperne havde ingen direkte politisk indflydelse på udviklingen af velfærdspolitikken, men de satte kvindevelfærd og ligestilling på den offentlige dagsorden og var medvirkende til, at ‘kvinder’ og manglende ligestilling for første gang blev defineret som et generelt problem, det offentlige måtte tage sig af. 

 

• Hvad undrer jer mest ved historien om kvindernes kamp Hvad har I sværest ved at forstå?

Der kom kvinde stemmeret i 1915, men først i 1970 kom rødstrømpe bevægelsen og kæmpede, fordi kvinderne var undertrykt.

 

• Hvis I kunne tale med en hovedperson fra historien om undertrykkelse, hvilken person skulle det være, hvorfor, og hvad ville I gerne spørge ham/hende om?

Ville gerne snakke med Mathilde Fibiger, spørge hende om hvordan det var at være den første kvinde der beskrev, kvinderne som undertrykte.